SÅDAN ER JEG !

Lørdag d. 15 - 10 - 2011

Vores elskedeTrinehund, hun døde i går,
og aldrig igen, en hund som hende vi får.
Ja, den skønneste hund, i verden hun var,
om hende, rigtig mange gode minder har.
Hun elskede både børnebørn og vores kat,
og i sengen hos os, hun sov hver eneste nat.
Med os hun elskede, på vejen, at gå en tur,
allerbedst, når til stranden gik søndagstur.
Frygtelig sygdom, der ramte hende så stygt,
foran vores køkkenvindue hun hviler trygt.
Med TAK, altid hende vil mindes, tænke på,
for os to gamle, vi ved, skal livet videre gå.
Men vi kan godt sige, det bliver rigtig svært,
så hjælpes ad vi må, se om vi kan få det lært.

Mandag d. 24 - 10 - 2011

I " Muddergrøften " vi har grædt i dage tre,
vores elskede Trine, vi ikke mere får at se.
Hun meget betød for os, vi havde den kær,
vi må sige;  Var mere end mennesker værd.
Den allerbedste hund i verden, Trine jo var,
nu vi to gamle kun minderne, om hende har.
Ved vores køkkenvindue, sit hvilested hun får,
og så tænker vi på hende, når der forbi vi går.
I Hundehimmelen, vi ved, at trygt nu hviler den,
den blev og var her på jorden vores bedste ven.

Tirsdag d. 25 - 10 - 2011

En af de sidste gange Trine på søndagstur var med,
turen gik til Røsnæs, syntes, at det er dejligt sted.
Der ude mødte io mennesker, der gik og samlede sten,
nu skal vi til Røsnæs, og så vil vi over Trine sætte én.
På mail og facebook, trøst fik sendt og hilsen modtog,
hvor det dog varmede, der var mennesker der forstod.
For al det vi mødte, nu her gerne vil have lov til at takke,
vel vidende, det er ikke alt i verden, der går ned ad bakke.

Onsdag d. 26 - 10 - 2011

Hver gang vi ved bordet, skulle spise vores mad,       
" Trine " hun stille og afventende, ved siden sad.
Hvis der en góbí vankede, ja så var den bare gó,
men lagde vi én på hjørnet af bordet, hun forstó.
Den góbi er lækker, men endnu den spises aj må,
når Far siger. Tá den, Trine forstå, nu må jeg få.
Gik vi på loftet, og skulle på vores fjernsyn kigge,
Var Trine med, og skulle i sofa eller lænestol ligge.
Du sikkert kan forstå:  Den fulgte os døgnet rundt,
og derfor nu, på os begge,  det gør mere end ondt.

Tirsdag d. 1 - 11 - 2011

Hvis vi noget, uden Trine skulle have gjort,
var vi to gamle bare nødt til, at tale i sort.
Hvis vi skulle have gæster, fik sagt det lige,
Trine tog plads foran vinduet, ej fra det vige.
Og længe før, at en bil bag hækken kom frem,
begyndte hun at gø, hun havde fornemmet dem.
Og hvis nogen på vejen, eller rådyr i gården gik,
hun var ej sen,  så de en hilsen med på turen fik.